Ugens USA

Ugens USA: #38 Dr. Carolyn Jefferson-Jenkins, del 1

USA-nyt Season 3 Episode 6

I denne uge bringer vi første del af et eksklusivt topartsinterview med Dr. Carolyn Jefferson-Jenkins. Hun var nemlig for nylig på rundrejse i Danmark, inviteret af den amerikanske ambassade for at sætte spot på det kommende præsidentvalg.

Jefferson-Jenkins, der oprindeligt begyndte sin karriere som folkeskolelærer, har gennem mere end 50 år været helt i front for borgerrettigheder i USA i sit virke inden for den akademiske såvel som aktivistiske verden. Ikke mindst gennem sit engagement i organisationen League of Women Voters, hvor hun fra 1998 til 2002 tjente som den første farvede, kvindelige præsident.

Hun er fortsat i dag en af de vigtigste stemmer i USA, hvad angår retfærdighed inden for emner som uddannelse, stemmeret for underrepræsenterede og marginaliserede befolkningsgrupper, arven fra slaveriet og racismens lænker samt ligestilling og inklusion for kvinder blandt meget, meget andet – helt i tråd med hendes forskning i øvrigt, som er en symbiose mellem race, køn og politik, der i dag har sit udspring fra School of Education ved University of North Carolina, hvor Jefferson-Jenkins fungerer som adjungeret assisterende professor.

Topartsinterviewet fandt helt præcist sted onsdag den 2. oktober på den amerikanske ambassade i København. Første del sætter således spot på Jefferson-Jenkins' tid som præsident for League of Women Voters, hendes tanker om Kamala Harris' historiske præsidentkandidatur samt hvordan hun vurderer kvinders rettigheder i USA anno 2024.

Dét er Ugens USA - vi lover, det bliver godt!

Ugens USA er en podcast af USA-nyt

Vært og producer er Alexander de Summer-Brason Welford

Følg os på de sociale medier:
Facebook
X
Instagram
LinkedIn

Støt USA-nyt her: https://10er.com/usa-nyt 

Blue Grit Podcast: The Voice of Texas Law Enforcement

Host: Clint McNear and Tyler Owen discussing topics, issues, and stories within the...

Listen on: Apple Podcasts   Spotify